Ny Open Water svømmebane åbnes i Esrum Sø
Den nye 1000 m lange svømmebane er anlagt af Naturstyrelsen Nordsjælland på Fredensborg-siden af Esrum Sø, med start fra Fredensborg Havn. Onsdag den 2. juni indvies den nye svømmebane, og de er markeret med en nummereret bøje for hver 100 meter, så det bliver nemmere at orientere sig i vandet som svømmer, samtidig som banen øger sikkerheden for både sejladsaktiviteter og svømmere.
Banen er primært rettet mod Open Water svømning, men den også vil kunne benyttes af andre, også børn, som vil se hvor langt de kan svømme.
Sammen med Fredensborg Atletik Klubs triatlon afdeling og Sejlklubben Esrum Sø, inviterer Gang i Fredensborg til en festlig indvielse af banen onsdag den 2. juli klokken 18.30.
Alle som har lyst er velkomne til at svømme med - der bliver afviklet to heat – et for de hurtige som svømmer hele banen frem og tilbage, det vil sige 2 km, og et for alle andre motionister som selv bestemmer hvor langt de vil svømme.
Det er gratis at deltage og der bliver serveret frugt og vand til alle fremmødte.
Synlighed er en vigtig sikkerhedsfaktor når du svømmer i åbent vand – derfor uddeles der også badehætter i pangfarver til de første 200 der kommer.