Mellem blomsterbede og nazisympati
Louisiana tager i ny udstilling sine gæster med på rejse gennem kendte og ukendte sider af Emil Noldes virke
Han ville så gerne være nazist, men hans værker udelukkede ham fra at blive et accepteret medlem i nationalsocialistiske kredse. Han var kristen og optaget af at udtrykke sit forhold til troen gennem sin kunst, men hans ofte groteske og endda sensuelle billeder vakte modstand.
Det er en kompleks kunstner – med et sind og kreativt virke, der ikke synes at harmonere – man kan opleve med Louisianas nye udstilling 'Emil Nolde. Retrospektivt'.
”Enhver ny generation har ret til klassikerne og til muligheden for at kaste et nyt blik på malerens billeder. Tørvene har godt af at blive vendt – pludselig kommer der andre orme op,” lød det fra museumsdirektør Poul Erik Tøjner, da han torsdag den 3. juli gav pressen et smugkig på Louisiana-historiens tredje udstilling af Emil Nolde.
En grum begyndelse
Den 140-værker store udstilling lader publikum strømme let og glidende gennem Noldes kreative virke i en tematisk og løs kronologisk orden.
Dørene åbnes til hans allerførste værk, 'Bjergkæmper' fra 1895-96, hvor man som beskuer nærmest suges ind i det groteske motiv af fire troldelignende kæmper og sidder med dem til bords. Allerede her anes kimen til en senere periode, hvor Nolde kommer til at udfolde det groteske og mystiske.
Et velkendt farveorgie
Efter velkomsten af kæmperne serveres forskelligartede bidder af Noldes tidligste værker, der stilmæssigt spænder fra dyster fantasi til naturafbildninger holdt i florlette strøg og næsten umærkbare nuanceskift.
I udstillingens andet kapitel møder man en mere velkendt Nolde i et bombardement af farver. Det er i denne periode, at Nolde for alvor slår igennem med sine sansemættede blomstermalerier.
En ligeledes velkendt side af Nolde finder man senere i udstillingen, hvor tyve af hans blomsterakvareller lyser op som en samlet collage.
De umalede billeder
Noldes måske mindre kendte sider udfoldes blandt andet i rummet 'Bibel- og legendebilleder', som skildrer bibelske fortællinger som Syndefaldet og Jomfruundfangelsen på en både komisk, rå og drivende sensuel måde.
Gennemgående for udstillingen er det, at Noldes værker fortæller meget lidt om den samtid, han er en del af. Men hvor motiverne tier, fortæller udstillingens sidste rum en vigtig del af historien om Nolde; her ses et udpluk af de billeder, der blev til i perioden, hvor hans kunst var bandlyst på gallerier og underlagt salgsforbud af nazi-regimet. Akvareller, som aldrig kom på lærred, står som et fint punktum for kunsteren, hvis anerkendelse måske delvist beror på de kredse, han aldrig blev del af.