Fortsæt til indhold

"Hvordan skal vores gudstjenester være?"

Kultur og byliv
Arkiv

I over et år har Frederiksborg Slotskirke afprøvet et andet gudstjenesteforløb end det kendte. Blandt andre tiltag sidder man under læsninger og står op under salmesang.

Menighedsrådet og præsterne har stået for udformningen af gudstjenesteforløbet, og nu er tiden kommet til, at det skal bestemmes, hvilken gudstjenesteform der skal være i Slotskirken i fremtiden.

Slotssognets menighedsråd inviterer derfor til et møde i Sognegården, Frederiksværksgade 2B i Hillerød, på tirsdag den 21. oktober klokken 19, hvor den afprøvede gudstjenesteliturgi bliver præsenteret, og man kan give sin mening og oplevelse af gudstjenesten til kende. Mødet er ikke et beslutningsmøde, men et præsentations- og debatmøde. Den endelige beslutning bliver truffet af menighedsrådet.

Menighedsrådet inviterer alle, der bor i Slotssognet eller som har været til gudstjeneste i Slotskirken i prøveperioden, til at komme og lytte og give deres besyv med.