Fortsæt til indhold

Lis Sørensen indtager scenen

Fredag den 28. marts spiller den populære sangerinde på Montra Hotel Sabro

Kultur og byliv
Arkiv

Fredag den 28. marts kan du opleve Lis Sørensen og band i Sabro, hvor hun spiller på Montra Hotel Sabro.
Den populære sangerinde har været på turné hele efteråret - mange spillesteder har måtte melde udsolgt - og hun fortsætter nu succesen i 2014. Også Montra Hotel Sabro melder tæt på udsolgt, fortæller direktør Jakob Beck Wätjen.

Med sig på turen har Lis Sørensen sit faste band, der består af en håndfuld af de mest talentfulde og erfarne musikere i Danmark, nemlig Poul Halberg (guitar), Jette Schandorf (bas) og Jan Sivertsen (trommer), Jonas Krag (guitar) samt Steen Rasmussen (keyboard).
Lis Sørensens nye albumudgivelse, 30 års jubilæums-cd'en På Sådan En Morgen - de 20 skønneste , ligger lunt i toppen af den officielle hitliste fra IFPI. Samtidig har den længe indtaget en 3. plads på albumlisten samt en 8. plads på bit-albumlisten (over de 20 mest downloadede albums, red.).
Billetter på billetten.dk