Fortsæt til indhold

Møllehuset i Søften klar med ny udstilling

To næsten lokale kunstnere kan opleves på Skolevej 5

Kultur og byliv
Erling Baastrup

Årets første udstilling i Møllehuset er med to ”lokale” kunstnere, nemlig Lone Wisse, Brabrand (tidligere Søftenborger) og Ruth Bertelsen, Hinnerup.
Malerier fra Lone Wisse er med forskellige teknikker. Blyant, olie, og grafisk udtryksform. Nogle billeder bliver i ren akvarel med efterårets farver af blade, mens andre billeder er en sammensmeltning af de tre teknikker.

Glas og keramik

For Ruth Bertelsens glaskunst gælder, at hun startede på præfabrikeret glas tilbage i 1992. Det udviklede sig til, at hun senere begyndte at arbejde med float-glas/vinduesglas, som blev formet til skåle, fade og figurer.
”Jeg har også taget kurser i bl.a. keramik og PoverTex, hvor man skaber skulpturer ud af tøjrester” siger Ruth Bertelsen.