Fortsæt til indhold

Hønen og den røde sok fik 112 op at ringe

En dagplejegruppe i Hinnerup fik sig en teaterforestilling helt for sig selv.

Kultur og byliv
Erling Baastrup

I forbindelse med brugertilfredshedsundersøgelsen på dagplejeområdet blev der udloddet et arrangement med Randers Egnsteater til den dagplejegruppe, der opnåede den højeste svarprocent blandt forældrene. Vinderen blev dagplejegruppe 112 i Hinnerup. I sidste uge var alle børn og dagplejere i gruppen til teater i Uhresalen. 28 glade og rødnæsede børn bliver modtaget af Nanni og den drilske Høne. Der er vaskedag. Tøjet er meget beskidt, og den drilske høne gør sit med en ekstra klat. Tøjet vaskes. Høne får en ordentlig svingtur på det store håndtag på vaskemaskinen. Børnene jubler og griner. Derefter skal tøjet hænges op, og Høne skal hjælpe til. Høne driller og putter en rød uldsok i vaskemaskinen og hopper selv i også. Nanni åbner vaskemaskinen, og alt tøjet og hønen er blevet lyserødt.
Børnene var tryllebundet i 30 min. Stille, måbende og jublende over Hønens drillerier.