Fortsæt til indhold

Torskelaug fisker over hele Favrskov

Hammel Torskelaug af 1877 indkalder for 137. gang til generalforsamling og torskespisning 19. februar.

Kultur og byliv
Erling Baastrup

Med baggrund i de sidste to års succes med at arrangere den årlige torskespisning i Lyngaahus med bustransport fra Hammel bliver dette koncept gentaget 19. februar klokken 18.45. Tilmelding skal ske senest 15. februar.

Anders G. Christensen og Jesper Tikiøb, som kommer fra Hadsten til Hammel Torskelaug.

Traditionel dagsorden

Bestyrelsen har arbejdet effektivt siden sidste møde for at sikre, at generalforsamling og spisning bliver fejret efter laugets traditionelle dagsorden med taler og sange efterfulgt af gemytlige indslag fra laugets medlemmer. Der er endda konkurrence om årets sjoveste historie eller vittighed.

Torsk skal jo skylles ned.

Torskegildet

Torskespisningen skal være en helt speciel oplevelse. Kokken garanterer, at der serveres det hvide kogte torskekød, torskerogn - også kaldet bukser - samt torskelever med i alt 15 slags tilbehør med forskellige saucer, sennep, krydderier og grøntsager.

Bill Holmgaard lægger bilelder på laugets hjemmeside.

Hele Favrskov

Og hvorfor nu lige bus fra Hammel? Det hedder nemlig i vedtægterne: Enhver myndig mand, der har tilknytning til Favrskov Kommune og som sætter pris på en god omgang kogt torsk med det hele er velkommen i Hammel Torskelaug, som har sin egen hjemmeside på Facebook, hvor Bill Holmgaard har lagt billeder ud fra de sidste års generalforsamlinger. Det er nemlig Hammel, torskelauget kommer fra. Det siges, at det var enflok svenskere, der var beskæftiget med en ombygning på Frijsenborg, der stiftede torskelauget. Måske en længsel hjem til surstrømning. Torskelaug er formentlig landets ældste. Bill. på web-udgaven.

Overtorsken Stig Andersen.
Der forventes rekord i år.