Thorsø med dans i verdensklasse
Erling Baastrup
Det bliver dans på højt niveau når Tungelund Aktivitetscenter lægger gulv til dans af eliten.
Det foregår lørdag 1. marts fra kl. 13. Der skal samles ranglistepoint sammen i latinamerikanske danse.
Det er Silkeborg Sports Dans ved Helle og Bo Loft Jensen, der står som arrangører, og det er på vegne af Danmarks Sportsdanserforbund.
Nogle af landets bedste sportsdansere gæster hallen, hvor der danses om point til ranglisten, som giver adgang til at deltage ved de danske mesterskaber samt udtagelse til blandt andet EM og VM.
Er man vild med dans og flotte kjoler, så er hallen stedet. Billetter købes ved døren.