Fra fiskerkøje til bispestol
Arkiv
Torsdag aften 8. maj holdes sogneaften i Haurum forsamlingshus med foredrag af biskop Henning Toft Bro fra Aalborg Stift. Foredragets titel er ”Fra fiskerkøje til bispestol”. Det bliver en kalejdoskopisk vandretur langs Limfjorden fra Thyborøn over Mors til Aalborg med udblik til folkekirkens situation i dag. Foredraget er gratis og arrangeret af menighedsrådet.