Fortsæt til indhold

Gamle filmstriber fra Skjød

Kultur og byliv
Arkiv

Det bliver en interessant aften for nuværende og tidligere skjødsere på fredag: Forsamlingshuset i Skjød danner 6. november kl. 19.00 rammen om et arrangement med filmklip fra landsbyen.

Poul Nørgaard fra lokalarkivet i Hammel er i gang med et større filmprojekt: “Hammel, en by og dens opland igennem seks årtier”. Han vil vise filmstriber og fortælle om det materiale, der er indsamlet fra Skjødområdet især fra perioden 1960 til slutningen af 80'erne.

Poul Nørgaard har selv boet i Skjød siden 1988 og kan huske, at nogle af episoderne blev vist som smalfilm ved et arrangement i forsamlingshuset for ca. 25 år siden.
En del af materialet er digitaliseret og færdigredigeret og andet ligger stadigvæk som råmateriale, men det skal nok blive spændende og nostalgisk for skjødserne at se glimt fra de gamle filmoptagelser.