Bodil Kaalund – en stædig rad og en fri fugl - fylder 85 år

Bodil Kaalund fylder 85 år den 8. november. Fødselsdagen markeres på Schæffergården, hvor tidligere ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen holder fødselsdagstale kl. 17.
Og ingen kunne være valgt bedre til at holde den tale. Gennem livet har Bodil Kaalund kæmpet for at blive vurderet på samme præmisser som hendes mandlige kollegaer, ligesom tro og ikke mindst tilknytning til kristendommen har været en trofast følgesvend siden ungdommen.
Et langt liv giver mange minder. Og få har som Bodil Kaalund oplevet så meget: rejser, møde med spændende mennesker, udstillinger, bogudgivelser, familie, kærlighed, skilsmisse, flere kærlighedsforhold og venner. Og selvom bentøjet og til tider hjertet driller, så er hjernen knivskap, ligesom hænderne og øjnene, der er så vigtige, når man skal male, ikke svigter hende.
Bodil Kaalund har mange projekter, der trænger sig på. Et portræt af Margrethe Vestager samt et meget stort billede, der beskriver alderdom og forgængelighed er undervejs.
Der er stof til en hel bog i Bodil Kaalunds liv. Og Lyngby-Taarbæk Kommune har da også givet tilskud til en film om kunstneren, der har oplevet mere end de fleste og har så meget på hjertet.
Men skal hendes liv beskrives i en enkelt avisartikel må man begrænse sig, desværre.

Lyngby

Som 12-årige flyttede Bodil Kaalund og familien til Lyngby fra Silkeborg, hvor faderen, maleren Martin Kaalund-Jørgensen underviste på seminariet.
”Jeg er vokset op i et dejligt, kærligt, åbent og levende hjem. Min mor var den perfekte kunstnerhustru. Hun var læreruddannet, men de eneste, hun underviste, var mig og min storesøster, når vi i tre-fire sommermåneder blev taget ud af skolen for at bo på i vores sommerhus Røsnæs, hvor min far malede,” husker Bodil Kaalund.
Bodil Kaalund gik på Lyngby Statsskole, hvor hun i øvrigt gik i klasse med den senere borgmester Kai Aage Ørnskov.
”Jeg kunne godt lide skolen. Der var et højt fagligt niveau. Det var en stok konservativ skole. Men det generede mig ikke, selvom jeg var vokset op i et meget venstreorienteret hjem. Jeg har altid gået mine egne veje.”
Bodil Kaalund tænker med glæde tilbage på mange af lærerne. Ikke mindst hendes religionslærer pastor Louis Brøndum kom til at få afgørende betydning for hende.
”Min far havde engang restaureret kalkmalerier, men min familie var på ingen måde religiøs. Nærmest tværtimod. Men jeg gennemtrumfede, at jeg ville konfirmeres, og som 17-årig begyndte jeg at gå i kirke. Jeg fandt et hjørne i Lyngby Kirke, hvor man ikke kunne se mig, og der sad jeg ofte,” siger hun.
Bodil Kaalund blev i 1950 gift med maleren og grafikeren Nikolaj Nielsen, som hun havde mødt på akademiet, og heller ikke han havde meget til overs for hverken kristendom eller religion i det hele taget.
”Han syntes, at det var latterligt at gå i kirke, og derfor var der en periode, hvor jeg ikke gik så meget i kirke. Det var ikke sjovt at have en religion, man ikke måtte dyrke, fordi omgivelserne ikke accepterede det.”

Norge, Langeland og Grønland

Troen var der dog hele tiden som en trofast følgesvend. Omend godt undertrykt til tider på grund af omgivelsernes fordomme. Men de store følelser og trangen til at dykke ned i bibelhistorierne kom for alvor tilbage til den unge Bodil Kaalund efter et besøg i Nordnorge, hvor hun og hendes mand var taget til for at male.
”Når man oplever det evige lys i Nordnorge og kommer så tæt på naturen, så gør det noget ved én, som man ikke kan styre. Det er en smuk og svær følelse. Men for mig er religionen dér, hvor du selv er. Jeg føler mig knyttet til kristendommen, og bruger de bibelske fortællinger, der siger mig noget om mig selv, og om hvor jeg er i livet. Nu fx i flygtningesituationen. Her er fortællingen om den barmhjertige samaritaner jo meget væsentlig,” siger hun.
På Langeland i begyndelsen af 1960'erne oplevede Bodil Kaalund også med egne ord ”paradisiske somre” med sin mand. Det førte til en serie 'paradisbilleder', der var med på en udstilling i 1966.
Den daværende kirkeminister Bodil Koch så billederne på udstillingen, og det var her, at Bodil Kaalund fik sit store kunstneriske gennembrud.
Men gennembruddet førte også til et brud med hendes ægtemand. De blev først separeret og efter10 år endelig skilt. Bodil Kaalund blev boende i huset i Lyngby med parrets søn.
Men gennembruddet og interessen for grønlandsk kunst, der var vakt allerede på akademiet, førte til, at Bodil Koch i 1968 inviterede hende til Grønland for deroppe at lave udstillingen 'Fra Eckersberg til Jorn'.
Som et modstykke hertil var hun året efter medarrangør af en udstilling med grønlandsk kunst Fra Aron til i dag på kunstmuseet Louisiana.
Bodil Kaalund husker, at hun i sin dagbog fra denne første tur til Grønland skriver:
”Enten bliver det her et fantastisk minde, eller også er det starten på noget vedvarende”
Det blev det sidste. Og Bodil Kaalund har besøgt landet utallige gange siden. Hun har udgivet bogen Grønlands Kunst på dansk og engelsk i tre oplag – den seneste i 2010 - og oprettet Grønlands Kunstskole. Hun har lavet udstilling på Schæffergården med Prins Henriks grønlandske kunst, udstillet adskillige gange på Nordatlantisk Museum og arbejder stadig for at etablere et moderne museum i Nuuk.
”Grønland er et fantastisk land.” Så kort kan hun sige det.

Lemvig

Er der en dansk by foruden Lyngby, der står Bodil Kaalund nær, så er det Lemvig.
I 1988 fik hun til opgave at totaludsmykke Lemvig Kirke. 37 billeder blev det til i alt.
”Jeg arbejdede der i et 10-års forløb. Det var et utroligt sødt menighedsråd og en meget stor og dejlig opgave.” siger hun.
Samtidig med udsmykningen i Lemvig Kirke fik Bodil Kaalund en henvendelse fra Bibelselskabet, om hun kunne tænke sig at lave forslag til bibelillustrationer til en nyudgivelse af den autoriserede Bibel.
”Det blev til syv år med Biblen og 159 helsiders akvareller samt små vignetter. Biblen blev udsendt i 1992 og blev i første oplag solgt i 10.000 eksemplarer. Det er blevet en klassiker og er en stor glæde for mig. Men jeg glæder mig til, at nogen kan se og kommentere de små provokationer, jeg har puttet ind i mellem,” siger hun.
De 159 akvareller kom senere til at danne grundstammen i Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, der blev indviet i 1994.

Sophienholm

Til februar næste år præsenterer Sophienholm en udstilling med Bodil Kaalund. I øvrigt den første større soloudstilling her med hendes værker.
”Jeg blev glad, da Benedicte (Bojesen, Sophienholm, red.) ringede for et års tid siden og spurgte, om jeg var interesseret. Det var jeg selvfølgelig,” siger hun.
Det er Eva Pohl, der er kurator på udstillingen. Hun kuraterede i 2011 udstillingen 'En plads i solen' på Sophienholm. En udstilling, der fokuserede på kvindelige, danske kunstnere født mellem 1850-1959, der stod i skyggen af deres samtidige mandlige kollegaer.
”Udstillingen havde en feministisk drejning. Jeg var glad for at være repræsenteret, og det er rigtigt, at jeg og min mand havde en kunstnerisk konkurrence. Men jeg er ikke feminist. Det har jeg altid været alt for glad for herrer til at være,” siger hun med glimt i øjet.
Udstillingen kommer til at vise et repræsentativt udsnit af Bodil Kaalunds virke som kunstner. Både som religiøs maler, som skildrer af dagliglivet og som portrætmaler.
”Lige nu arbejder jeg på at få portrættet af Margrethe Vestager malet færdigt, så det kan komme med på udstillingen. Hun er verdens sødeste model. Hun ser aldrig på sit ur, selvom hun har travlt, og så har hun altid små gaver med,” siger Bodil Kaalund og fremviser en lille vase med en kunstig blomst i.
”Den har hun købt til mig i Illums Bolighus,” fortæller hun.
Bertel Haarder og Manu Sareens portrætter kommer også med på udstillingen.
”Det var Manu, der satte mig i gang med portrætter af politikere. Han henvendte sig til mig, da han var kirkeminister, fordi han gerne ville have mig til at male hans portræt. Egentlig troede jeg, at han var for pæn at male. Det er svært at male kønne mennesker. Men jeg synes, at det lykkedes godt,” siger hun.
Og Manu Sareen bringer os tilbage til Schæffergården. For det er ham, der holder fødselsdagstalen for Bodil Kaalund, når der 8. november kl. 16-20 er åben fødselsdagsreception og fernisering af udstillingen 'Bodil Kaalund – et grafisk strejftog'. Udstillingen kan ses til den 15. januar.
Bodil Kaalund har modtaget mange legater og hædersbevisninger blandt andet Statens Kunstfond. Hun har beklædt en række tillidsposter blandt andet som medlem af Dansk-Grønlandsk Kulturfod, Akademirådet og Selskabet for Kirkelig Kunst.



"Det var ikke sjovt at have en religion, man ikke måtte dyrke, fordi omgivelserne ikke accepterede det"


"Jeg er ikke feminist. Det har jeg altid været alt for glad for herrer til at være"