Fortsæt til indhold

Open Air blev en festdag

Solskin, masser af glade mennesker, musik med D-A-D i spidsen, men alligevel haltede økonomien

Kultur og byliv
Erling Baastrup

Fra kl. 14 til hen på natten var der fest i Hammel i lørdags. Førsyte fem optrædende på scenen. Da musikken var slut i Hammel Open Air var der inviteret til Afterparty i Hammel Idrætscenter.
”Vi er meget tilfredse,” lyder det fra eventkoordinator Allan Bo Andresen, der fortsætter: ”Omkring kl. 01.00 toppede det med 1200 gæster, men de var noget trætte, så en god del gik hjem omkring kl. 02.00.Men det giver plus på bogen, og der var ingen ballade.”

Tæller på knapperne

Lidt anderledes ligger det hos Mikael Andersen, der var hovedmanden bag det velsmurte arrangement. "Det er ikke gjort endeligt op endnu, men det giver underskud. Det første år er det sværeste, men vi tæller på knapperne, før vi afgør, hvad der skal ske næste år," lyder det.

Den store publikum set fra scenen sammen med Magtens Korridorer.

Alle præsterede

Den korte bedømmelse af den musikalske side:
Lis Sørensen var som altid driftssikker og perfekt.
Rasmus Walter trak pigerne til hegnet foran scenen, og da han tog en tur blandt publikum, kom der gang i mobiltelefonerne.
Kato fuld af overraskelser, og flere syntes, at han var dagen bedste indslag. Magtens Korridorer spiller gedigent og har mange fans.
Endelig D-A-D, der leverede. At de så afbrænder et nyt helt fungerende trommesæt, var spektakulært og overraskende for publikum, hvor det nu var mændene, der fylkedes ved scenehegnet.

Emma og Kathrine fra Bjerringbro. "Vi kommer for at høre Magtens Korridorer, men nu da D-A-D også er her, tager vi da dem med. De er jo med i billetprisen.
Magtens Korridorer var populære ved lørdagens Open Air i Hammel. Med Johan Olsen i spidsen fik publikum, hvad det var kommet efter. Solid rock, og med en forsanger, der næsten ikke står tilbage for Kim Larsen - hverken med udseende eller rygevaner.
Jesper Binzer - nu i farver.