Musikskolen med guitar-nørderi
Hele lørdag 28. november øver Favrskov Musikskoles guitarister og bas-elever. Sidste år svingede 500 guitarstrenge i fælles harmoni. Foruden alt det faglige guitar-”nørderi” vil deltagerne øve både i mindre grupper og sammen.
Igen i år byder dagen på mange forskellige faglige input, eksempelvis spændende workshops, inspirerende lærerkoncert og det store fællesnummer, hvor alle instrumenter fyrer den af. Det sker kl. 15.30-16.00, hvor forældre og venner er velkomne i Festsalen på Hadsten Skole.
Torsdag 3. december endnu et tilbud, idet der er en fælles koncert med elever fra MGK og MGK-Ø. MGK står for Musikalsk GrundKursus og er en statsfinansieret uddannelse for unge musikalske talenter mellem 15 og 25 år. Koncerten består af en sammensætning af indslag med Favrskov Musikskoles elever og elever fra MGK-Ø. Alle er velkomne til at komme og overvære koncerten, og der er gratis adgang.