Irsk musik, fest og folkedans i præstegårdshaven

Salmesang, irsk musik, brassband og folkedanseropvisning var nogle af ingredienserne ved sommerfesten i Rimsø præstegårds have, som menighedsrådet og sognepræst Peter Danielsen indbød til lørdag 9. august for sjette år i træk.
Der var proppet i teltet, men plads til alle da festlighederne indledtes klokken 14.30. Det store telt var igen i år opstillet af frivillige fra Grenå Y-Mens Club, og festdeltagerne sendte sikkert en taknemmelig tanke til teltopstillerne, eftersom Vorherre åbnede himlens sluser i nogle gevaldige byger inden for de første halvanden time. Kaffen og de velsmagende kager blev således nydt under den hvide teltdug, alt imens man sang om ”byger der går og kommer”.
Regnbygerne stoppede, inden gudstjenesten begyndte, og blæserne fra FDF Grenaa Brassband fik sol på instrumenterne, mens de akkompagnerede menigheden til dagens salmer.
Under og efter grillmiddagen underholdt de lokale stjerner Flemming Sørensen og Torben Harbo med et mix af irsk folkemusik, evergreens og danske klassikere. Endelig var der opvisning ved Gjerrild folkedanserne, som til slut fik de fleste af festdeltagerne op af stolene og rundt på den grønne græsplæne.

Fællesskab i ordets bedste betydning

Sognepræst Peter Danielsen siger efterfølgende:
"Og sådan blev også 2014 festen en vidunderlig oplevelse, som vil lagre sig i brystet og lyse op i hjertet når dagene bliver kortere og natten mørk. Det var et fællesskab i ordets bedste betydning. På samme måde er kirkens gudstjenester stedet, hvor man i fælleskab med andre kan hente livsglæde og mod til livet. Søndag efter søndag mødes vi i enten Rimsø eller Kastbjerg kirker eller i Veggerslev, Villersø, Karlby og Voldby kirker. I vores gudstjenester er der både plads til smil og alvor, ligesom Guds ord er med til at styrke samvittigheden og trøste det beklemte sind. Her er plads til alle, både dem der har lyst til en snak bagefter og dem som gerne vil ha lov til at komme og sidde og lytte for sig selv.
Vi lever i en kaotisk tid. Måske ikke så meget i Danmark, men i hvert fald ude omkring i verden. I kirken beder vi for at Guds fred og Evangelium må nå også til de egne hvor der hersker vold og ondskab. Vi beder for hinanden og vi beder også for dem der endnu ikke er en del af vores fælleskab."