Rappers forskellige indre stemmer taler på debutalbum

John Tonic, Byggemandjob, Åge Den Kogende og Mest Mefisto er beboere i Evigby. En by, som består af en uendelig labyrint af skyskrabere, og hvor fremtiden består i ulighed, forurening samt afhængighed af computere og maskiner.

Gennem 18 hiphop-numre på det spitnye album ’John Tonic og Metalhjertet’ skildres livet i Evigby gennem lyrik, rap, musik, reallyd og tegninger.

»Albummet kan bedst beskrives som en hybrid mellem hiphop og litteratur. Numrene fortæller en historie, som hvis man satte sig med en lydbog. Hver sang er et kapitel i fortællingen, og de senere sange reagerer på tidligere sange,« fortæller 27-årige Laurits Von Undall, der er manden bag aliasset Evigby.

Rapperen er opvokset i den lille landsby Søby i det vestligste af Syddjurs Kommune, men bor i dag i Hinnerup – begge steder ligger langt fra Evigbys storbymiljø. Alligevel har Laurits Von Undall selv stiftet bekendtskab med den opslugende ensomhed og kulde, som sci-fi-metropolen Evigby smitter med.

Da rapperen gik fra teengager til det tidlige voksenliv, havde han nemlig svært ved at navigere i livet.

»Jeg følte mig utroligt fremmed i det moderne samfund, og det frustrerede mig. Jeg synes, at tilværelsen var falsk. Folk har ikke styr på en skid – alt er fucking tilfældigt. Jeg havde også følelsen af, at der var masser af ondskab, som folk bare ignorerede. Og så gik det op for mig, at kernen til alt det dårlige er i mig selv: Jeg var også en del af alt det onde. Jeg frådser også og drømmer også om en stor bil og at tjene mange penge,« forklarer Laurits Von Undall.

»Det var svært at acceptere, og jeg var ikke forberedt på de her følelser, for der var ingen åndelig dannelse i gymnasiet. Funktionen var, at man skulle uddannes til at være et tandhjul i verden – at man skulle formes til at være en mega generisk personlighed. Jeg følte også, at der var masser af detaljer, som man undlod at fortælle – eksempelvis hvordan Vesten har ageret i krige: At vi Ikke nødvendigvis er de gode. Man strøg let henover de dårlige ting, vi har gjort. Men ingen er de gode. Alle er begge dele,« fortsætter Laurits Von Undall, som endte ud i et hashmisbrug:

»Jeg levede på en smadret måde, som ikke gav nogen mening,« forklarer Laurits Von Undall.

Bearbejder sine problemer

Den frustrerede unge mand fik en udiagnosticeret depression fra 1.g til et par år efter gymnasiet.

Da han var på den anden side og var ude af hashmisbruget, med hjælp fra sin kæreste, begyndte han at bearbejde sine private problemer gennem hiphoppen, og de første spæde skidt var hermed taget til det album, som nu, næsten fire år senere, er blevet til ’John Tonic og Metalhjertet’.

»Jeg skabte en fantasiverden, hvor jeg selv kan bestemme, hvad der sker. Det er mine forskellige indre stemmer, som taler på pladen, og jeg har ladet hele den kreative proces være styret af intuition. Jeg er gået med min mavefornemmelse og har lyttet til karakteren. Det har krævet tålmodighed, for jeg har ventet på, at en sætning skulle komme forbi. Det skulle ikke tænkes frem,« siger Laurits Von Undall.

De to hovedkarakterer John Tonic og Byggemandjob er altså hver især dele af rapperens personlighed. Man er ikke i tvivl om, hvem der træder frem i de enkelte numre, for hver karakter har sin unikke stemme.

John Tonic repræsenterer det indre barn og Byggemandjob den indre voksen. John Tonic er sur på verden og dens uretfærdighed og falskhed. Han forsvinder ud i stofmisbrug. Byggemandjob er ældre og kold og har accepteret verden, som den er. Byggemandjob giver John Tonic et metalhjerte.

»Metalhjertet er en metafor for at tvinge sig selv til at elske en kold tilværelse,« forklarer rapperen, hvis største håb er:

»At nogle kan bruge albummet på samme måde som jeg og kan se sig selv i noget af det.«