Bubber og Julie Berthelsen kommer til Randers med Cirkus Arena
Cirkus Arenas forestilling sidste år blev en af sæsonens mest sete forestillinger med over 110.000 publikummer. Nu er værterne Bubber og Julie Berthelsen tilbage i manegen med et nyt hold fænomenale cirkusartister. Forestillingen kommer til Randers i pinsen – 28. maj klokken 15 og 29. maj klokken 12.
Man kan opleve numre i en liga, der aldrig før er set i Danmark, smukke heste og duften af savsmuld – dét er rigtig cirkus, skriver Cirkus Arena i en pressemeddelelse.
»Vi har castet artister med de vildeste talenter, der hører til i en rigtig cirkusforestilling, samtidig med at vi har hævet sværhedsgraden. Det bliver rigtig vildt i år. Det bliver farligt og nervepirrende, og jeg er glad for, at jeg igen skal stå i manegen sammen med Julie, som er den ideelle medvært,« siger Bubber