Den indre krejler i Søften
Erling Baastrup
Lørdag formiddag. Lunt og smådryp. Det var Søften Marked. På et nyt og mere aflukket område over for forsamlingshuset.
Der blev handlet og underholdt. Børneværelserne var blevet revideret. Der skulle nyt ind.
Folketingsvalget satte sit præg. Telte med bannere. Og talerne havde det som forventet svært.
“Må vi få din autograf,” lød det imidlertid hos to af de kvindelige kandidater. Sig så ikke at plakater ikke virker. Der er jo som at opleve et par rockstars!
Det var nok ikke sket hos Lars Barfoed eller Henrik Dam Kristensen.