"Kunst i Favrskov" søger penge
Den ny kunstudstilling ”Kunst i Favrskov”, som finder sted i Præstemarkshallen i Søften 29. og 30. august 2015 har et budget på 100.000 kroner.
For at det kan nå sammen, mangler man 37.000 kroner, som man har søgt om i Fritids- og Kulturudvalget. I forvejen har Kunstudvalget lovet 10.000 kroner.
Budgettet på de 100.000 kroner ser på udgiftssiden ud således, at der skal bruges 50.000 kr. til leje og transport af udstillingsinventar, stande og spanske vægge, og 40.000 kroner til markedsføring. Heraf bl.a. layout og trykning af program, plakater, annoncer og flyers. De resterende 10.000 kroner anvendes til leje af Præstemarkshallen.
På indtægtssiden budgetteres ud over de 10.000 kroner fra Kunstudvalget med 38.000 kroner i kunstnergebyrer og 15.000 fra statslige puljer.