Favrskov dansede på biblioteket
Arkiv
I sidste uge kunne man på Hinnerup Bibliotek & Kulturhus møde en flok på 18 energifyldte piger og en enkelt dreng til dans, dans, dans! der varede fra onsdag til fredag. Danseren Joy Larsen guidede deltagerne igennem nogle dage fyldt med grin, sved – og selvfølgelig utroligt meget dans. Resultatet blev en flot opvisning for forældre og søskende fredag eftermiddag. Deltagerne kom fra Hinnerup, Søften, Ulstrup, Hammel, Hadbjerg og Hadsten – så det blev et ægte Favrskov dansehold!