Fortsæt til indhold

Der er dømt havnehygge på Humlebæk Havn

Kultur og byliv
Af Claus Beyer

Kanonen er klar til igen at brage ud over Øresund. Det sker i anledningen af Havnens Dag i Humlebæk, der er den årlige hyggedag for havnens brugere og alle i lokalområdet. Det sker søndag den 6. september, og klokken 12.30 skyder Humlebæk Havns Kanonerer, i fuld uniform, festdagens i gang med 'Det danske Løsen' og ekstra salut for den nyrenoverede havnekaj. I den forbindelse vil der blive holdt et lille causeri fra Havnens fantastiske historie som kanonbådshavn.
Der er musik på kajen og i teltene, loppemarked med maritimt islæt, boder med mad, is og drikke. Kaffebaren er i år krydret med lokalt hjemmelavede kager under temaet 'kanonkage'. Store og flotte modelskibe vil sejle rundt i havnen med kaptajner fra Nordkystens modelskibsklub. Der vil være demonstration i havnen af en 'mand overbord' redningsaktion fra den Dansk Sørednings Selskab, samy aktiviteter for børn med skattejagt på havnen med præmier.