Fortsæt til indhold

Aktivisterne har et hårdt program

Hver tirsdag går det løs i InSide. Musik og sange afløser foredrag

Kultur og byliv
Erling Baastrup

Årsprogrammet for Aktivistklubben i Hammel viser mange muligheder for aktivitet. Der startes 6. oktober. Vi plukker lidt i programmet med foredrag frem til jul.

Mikael Schultz Bush kommer i oktober og fortæller om en naziagent, der blandt andre angav sin egen kone. ”Det ultimative bedrag” er den passende titel.

Sidst i oktober følges en tur på 79 dage under sejl langs den norske vestkyst.

I november kommer en af de ”næsten” lokale, nemlig koncernchef for Grundfos i Bjerringbro, Niels Due Jensen. Han fortæller om sit liv med Grundfos.

Jens Chr. Lund er oberst, fodbolddommer og politiker. Og så er han tidligere chef for Prinsens Livregiment i Viborg og Skive. Hvad han vil bidrage med? Titlen for hans foredrag er ”Verden ifølge Lund”.