Fortsæt til indhold

Hjemmekoncert gik til Hinnerup

Kultur og byliv
Arkiv

I forbindelse med udstillingen Kunst i Favrskov 2015 udloddede Kulturelt Samvirke Favrskov en hjemmekoncert med en SpilDansk musiker.

Den heldige vinder blev: Thor Kleif, Vibevej 6, Hinnerup.

Han og hans familie og venner kan nu se frem til at få besøg af en SpilDansk musiker i SpilDansk ugen, uge 44 fra 26. oktober til 1. november.

Inden skal han dog i gang med at udvælge en kunstner blandt de mere end 40 forskellige kunstnere, der tager del i SpilDansk ugens hjemmekoncerter.

Kulturelt Samvirke har valgt at satse på en SpilDansk pakke, der i den grad kommer skoler, musikskole og gymnasium til gode med musikoplevelser, workshops, masterclasses, kursusdage for lærere, mentorsessions og andre spændende tiltag.

Der pågår i øjeblikket et intenst arbejde med at få de forskellige musikbegivenheder fordelt.