Loveless.Frimer.Poulsen i Ulstrup
Fredag 16. oktober kl. 20 har Ulstrup Bibliotek lånt Samlingssalen på Ulstrup Skole for at afholde koncert med Loveless.Frimer.Poulsen.
En fælles kærlighed til spirituals, den tidlige gospel, og blues har forenet James Loveless, Ole Frimer og Olav Poulsen i et nyt frugtbart musikalsk samarbejde.
Blues-sangeren James Loveles er født og opvokset i de amerikanske sydstater. Allerede som seksårig havde han sin debut som solist
Ole Frimer er en af Danmarks mest fremtrædende bluesmusikere med ni hovedsageligt selvkomponerede CD'er bag sig.
Olav Poulsen har huseret på den danske musikscene de sidste 20 år – primært inden for bluesmiljøet. Han har som én af kun få i Danmark specialiseret sig i slide-guitaren og har medvirket på en snes CD'er gennem tiderne.