Kunsttrappen i Røgen indvies med uropførelse
Det bliver lørdag 30. maj kl. 14.00 at seneste skud på stammen: ”Kunsten ud i landsbyerne” indvies.
Det er i Præsteskoven i Røgen, hvor Frode Steinickes trappe ”Modus Vivendi” bliver behørigt erklæret for åbnet af borgmester Nils Borring. Også kunstneren vil fortælle om tankerne bad trappen.
Om idéerne fortalte Frode Steinicke her i FavrskovPosten blandt andet:
Titlen blev “Modus Vivendi Trappen”. Det handler lidt om, hvordan man lever med hinanden på på fredelig og givtig vis.
At det så skulle være en trappe, har sin egen forklaring. Der har nemlig tidligere på stedet været en sti. En såkaldt “veksel”, som er en sti, som dyrene bruger, når de færdes i naturen. Udgangspunktet er altså det bestående.
“Jeg ville frem til noget, som ud over det æstetiske også kan bruges til noget,” fortæller Frode Steinicke.
Lidt specielt er det, at Frode Steinickes ven Carsten Vogel uropfører værket ”Scala”, som er komponeret til lejligheden.
Mød op og gør indvielsen til en fest for en levende landsby i udvikling,” lyder det fra Røgen-udvalget for “Kunsten ud i Landsbyerne”