Naturvejlederens guide til natur-oplevelser i pinsen i Favrskov

Jagten på Orkidéer på Lysnet

Først og fremmest er Lysnet kendt for sine orkideer, især majgøgeurt men også kødfarvet gøgeurt. De blomstrer flot violet i maj og juni. De er sjældne, de er smukke, og de stiller særligt store krav til deres levesteder. De tåler hverken pesticider eller gødning. Pesticider dræber deres bestøvere bier, fluer og andre insekter. Gødning udkonkurrerer orkideerne til fordel for mere nærringselskende arter som brændenælder, græsser og skvalderkål. Orkideer er ganske enkelt tegn på, at naturen har det godt, hvor de vokser, blomstrer og formerer sig.

Maj gøgeurten bestøves hovedsageligt af uerfarne humlebier, som søger efter nektar i blomsten. Men de bliver snydt, da sporen er helt uden nektar! Når humlebierne ikke finder nogen nektar, flyver de hurtigt videre, men inden da har orkideens støvkøller klistret sig fast på humlebiens hoved, og uforvarende bringer humlebierne pollenstøvet videre og bestøver den næste majgøgeurt, de besøger!

At vi har hele 51 arter og underarter af vilde orkideer i Danmark, vil nok overraske de fleste. Alle orkideer i Danmark er fredede, og du må derfor hverken plukke dem eller grave dem op.

I sommerperioden kan man også se en del arter af guldsmede og dagsommerfugle på Lysnet, blandt andet måne-vandnymfe, spættet bredpande og okkergul pletvinge.

Lysnet i sig selv er også skøn at opleve. Det er Favrskovs højeste punkt og Danmarks 9. højeste punkt. Udsigten fra 131 meter over havets overflade er ret imponerende.

Sådan finder du til Lysnet:

Lysnet ligger seks kilometer nordvest for Hadsten. Fra Hadsten køres mod Vissing, og ved Lindkjærvej er der skilte, som viser til Lysnet. Ved selve Lysnet er der p-pladser (syd for Lergravssøen). Der er informationstavle samt borde og bænke tæt ved søen – desuden er der en trampesti rundt om Lergravssøen, men det er i kuperet terræn. Adressen er Lindkjærvej 51-54, 8870 Langå.

Fuglestemmer i Maj

Koret af fuglestemmer når sidst højeste i maj. Så tag ud og lyt. Måske skal du bare ud i haven, den nærmeste park eller skov. De er alle vegne. Hannen synger – for det er næsten kun hanner, der synger – fortrinsvis af tre årsager:

1. For at overbevise andre hanner om, at her regerer jeg! Her er optaget! Jo mere avanceret og kraftigere sang, jo mere erfaren og stærk er den syngende han!

2. For at tiltrække hunner. Hunnerne vil tænke: »Ham der har styr på sin sang, han er erfaren i rollen som forsørger, han er mæt. Han må bære på gode gener til mine kommende æg.«

3. Sidst men ikke mindst læres sangen videre til de unge hanner.

Her er mit bud på de tre fuglestemmer, du lettes kan lære:

Gulspurven som, man siger, tæller: »1-2-3-4-5-6-syyyyyv.« Hannen sidder tit i toppene af mindre træer og buske. Hans hoved er knaldende gult som en kanariefugl og derfor ofte let at få øje på. Jeg har tit set ham på hjertestien ved Hammel, der tager udgangspunkt ved grus parkeringen på Randersvej. Her kan du også høre bogfinken, der siger: »Det, det, det kan jeg sige lige så tit det skal være.« En ganske smuk fugl med gråblålig pande og nakke og rustrødt bryst samt ret markante hvide vingestriber på dens ellers grønbrune vinger.

Den sidste fugl har den stemme, jeg synes er lettest at genkende på sangen, nemlig et beskedent men vedvarende: »Tjif-tjaf, tjif-tjaf, tjif-tjaf…« Der er tale om gransangeren, som er svær at genkende og få øje på. Lille, gråbrunlig overside med et skær af oliven og lysegrå underside. Gransangeren møder du alle steder i løv såvel som nåleskov parker og haver!

Det er også her i maj, du kan opleve den fantastiske nattergal. Netop nu er den på vej til Danmark fra sit vinterkvarter i tropiske Østafrika 14.000 kilometer væk! Nattergalens sang er svær at beskrive. Find den på www.dof.dk. Og så er det ud at lytte! Den synger næsten døgnet rundt, fra den lander, til den har fundet en mage, og efter tre måneder i Danmark flyver den retur. Nattergalen oplever du nemmest enten i Damsbro Mose ved Søftendalen eller i Alling Ådal ad Dyrehavevej vest for Clausholm Slot.

Sådan kommer du til Damsbro Mose:

Det er muligt at færdes til fods i hele mosens længde på naturstien mellem Hinnerup og Søften. Med hensyn til parkering så er der en mindre holdeplads på Engdalsvej, 100 meter fra krydset ved Århusvej i Søften. Herfra kan man gå langs med vejen (et slået spor), til man kommer til naturstien og træstien, som fører til fugletårnet. Du kan også parkere ved boldbanerne i Søften eller industrikvarteret mellem Hinnerup og Søften.

Alling Ådal

Alling Ådal er et område med enge, moser og søer og er udpeget som beskyttet natur.

I 2013 blev et stort naturgenopretningsprojekt indviet i området. For at genskabe den oprindelige natur blev diger udjævnet, dræn afbrudt, å-løbet gensnoet, og der blev udlagt gydegrus. I årene fremover bliver naturen mere fugtig i hele ådalen, og det får mange af engene til at blive til moser, mens de nuværende moser får et mere permanent vandspejl og derfor bliver til sø eller rørskov.

Der er to fugletårne i området: ved Dyrehavevej og ved Mygindvej.

Sådan kommer du til Alling Ådal:

Der er mulighed for at parkere på sydsiden af Alling Å ved Dyrehavevej – her er der også en flot udsigt over ådalen. Derfra går en vej ned mod ådalen, og på begge sider af vejen er der beskyttet natur – en mosaik af overdrev, enge og moser. Man kan også komme til området fra nordsiden via Årslev i Randers Kommune; her er der også shelters.

Jagten på vandhulsdragen og haletudserne

Besøg Himmerigskoven både den gamle og den nye del. I den gamle del kan du ved vandhullet Hjulsø være heldig at finde flere forskellige arter af padder; butsnudet frø, lille vandsalamander og måske spidssnudet frø.

”Udspekulerede” haletudser: Butsnudet frøs haletudser er lidt egoistiske. Faktisk udskiller de kemiske stoffer, der hæmmer fremmede arters og selv egne artsfællers udvikling! Sådan mindsker de konkurrencen og sikre, at de største individer udvikler sig fuldt ud, hvis der er for lidt plads.

Vandhulsdragerne eller lille vandsalamander: Findes i rigtig mange små vandhuller i hele Favrskov Kommune. Så det er bare ud med ketsjerne og f.eks. en ren, hvid opvaskebalje med vand fra det aktuelle vandhul. Salamanderne mødes lige nu og parrer sig. Til det formål har de sat alle sejl til, fået flotte orange og sortbrogede maver og hannerne en flot ”dinosaur rygkam” og et lyseblåt og rødligt bånd langs undersiden af halen! På den måde tiltrækker de hunnerne. Pas godt på dem, da de trækker vejret gennem både hud og lunger, er det vigtigt at håndtere dem forsigtigt og med våde hænder. Når I har kikket færdig, skal de selvfølgelig sættes tilbage, hvor de kom fra. De er totalt fredede, som alle padder i Danmark er det.

På vestsiden af Rønbækvej finder du den yngste del af Himmerigskoven. Her har Naturstyrelsen i samarbejde med Hinnerup Vandværk og Favrskov Kommune plantet 180 hektar skov i 2018. Her finder du også kommunens nyeste hundeskov.

Sådan finder du Himmerigskov:

Du kan besøge Himmerigskoven af mange veje. Den oprindelige skov fra først i 1990’erne kommer du lettest til fra Himmeriggården Trigevej 23, 8382 Hinnerup eller via p-plads på Rønbækvej mellem nr. 35 og 35 A.

Din vilde have i maj

Hvem vil ikke gerne give sommerfugle, vilde bier og alle de andre vildt spændende insekter en hjælpende hånd? Vi ved, at deres artsrigdom og antal er for nedadgående, men vi kan være med til at vende kurven!

Lad det summe. Det gør du ved at lade din have rumme også de vilde blomster og give plads til arter, der til sammen blomstrer næsten hele året. Du kan så dem lige nu.

Sol og mager jord Der skal masser af sol og varme til, så find et lyst sted til dine vilde blomster. Grav så lidt af den insekt- og blomsterfattige græsplæne væk og så og plant vilde blomster.

Sammensæt blomsterne efter din haves jordtype, undlad at gøde og sprøjte, så klare de vilde blomster sig bedst. Vand til gengæld flittigt med vand fra tagrenden. Lad endelig planterne selvså, men lug græs, skvalderkål og lignende væk, da de ellers udkonkurrerer de andre vilde arter.

Du kan også etablere et flot kvashegn til kvas og bolig for masser af smådyr og pindsvin.

Inviter vandet ind i haven. Vand er godt for både små og store dyr. Det gør du let ved at grave en murbalje ned, fylde den med store sten – så ingen drukner – og fylde vand på. Her vil fugle og smådyr drikke, og guldsmede, frøer samt vandsalamandere vil lidt senere etablere sig og yngle. Det giver så megen glæde at opleve alt det liv, der følger med kvas, vand og blomstrende danske urter, buske og træer i din have!

Man kan hente, inspiration, frø og foldere på den lille udstilling fra Naturvejledningen i Favrskov på biblioteket i Hammel.