Favrskov Bibliotekerne på Kulturmøde Mors 2015
Favrskov Bibliotekerne deltog med flere markante arrangementer som del af Demokratistafetten - det regionale biblioteksprojekt i anledning af Aarhus Kulturby Rethink 2017
Med hele tre publikumsinvolverende aktiviteter søgte bibliotekerne at samle udsagn blandt unge om demokrati. Først og fremmest skulle Demokratistafettens fysiske manifestation, den to en halv meter høje samtalecykel udsmykkes.
Det var naturligvis Line Frøslev, der ledede den workshop, hvor unge blev opfordret til at give demokratiet en hånd. Omridset af hænderne blev så spraymalet på cyklen, mens de fortalte, hvad 'Demokrati' betyder for dem.
Elena fra Foldby Mark og Peter fra Hammel
Samtidig afholdt Vores Europa.dk foredrag om hjertesager blandt unge i Europa.
Vores Europa er Elena Askløf fra Foldby Mark og Peter Laugesen fra Hammel, der i trods mod mærkaten 'Curling generation' har rejst gennem 24 lande og talt med hundredevis af unge om deres hverdag, udfordringer, drømme og forhindringer, hvorved de har skabt en mosaik, der viser at nutiden europæiske ungdomsgeneration er umådelig meget mere end forkælede.
Hjertesager
Under foredraget blev publikum opfordret til at udfylde papskilte med deres hjertesager, som så blev båret i optog fra ungdomscampen til Kulturmødets hovedområde, hvor Peter og Elena kastede sig ud i en diskussion med publikum om, hvorfor netop disse hjertesager brændte på.
Undervejs indsamlede Favrskov Bibliotekernes udsendte de forskellige udsagn, som fredag aften blev omdannet til wordclouds, der blev projekteret op i sommernatten – jamen det var næsten lyskunst!