Fortsæt til indhold

Tidligere Fjellerup-dreng har udgivet debutroman om skoleskyderi

Søren Poder med en fortid som barn og ung i Fjellerup, hvor han også gik i skole, udgav tidligere på måneden romanen ' Sidste Skoledag'

Kultur og byliv
Af Lars Norman Thomsen

'Sidste Skoledag' er Sørens Poders første roman og handler om skoleskyderi. I bogen følger man de sidste seks uger af Charles Albert Ingreens liv.
En helt almindelig formiddag åbner gymnasieeleven Charles Albert Ingreen døren til sin klasse med en skarpladt Glock 17 i hånden. Nu er dagen endelig kommet: Om lidt får de andre, hvad de har fortjent...
Forfatteren (årgang 1974) er vokset op i Fjellerup hvor han også gik i skole, efterfulgt af en sidste skoletid på Ryomgård Realskole.
Han tog Handelseksamen fra Grenaa/Randers Handelsskole. Efter endt militærtjeneste bosatte han sig i Grenå hvor han er uddannet revisorassistent.
Siden uddannede han sig til journalist samt cand.mag. i journalistik og har i 10 år arbejdet som fast tilknyyet freelancer for Dagbladenes Bureau i København. I dag arbejder han som journalist hos Mediehuset Herning Folkeblad.
'Sidste Skoledag' og historien om Charles Albert Ingreen er fiktion men inspireret af virkelige begivenheder og bygger på nogle af de mange sager om skoleskyderier, der har rystet verden i de seneste 50 år, samt undersøgelser fra eksperter og myndigheder, som har forsøgt at klarlægge motiverne bag skoleskyderfænomenet.