Fortsæt til indhold

Byfest og marked i Enslev

Kultur og byliv
gs

Den traditionsrige byfest i Enslev afholdes lørdag 10. juni.

Omdrejningspunktet på pladsen er i år et marked, som både er med kræmmere fra nær og fjern, og med lokale lopper og hjemmelavede produkter. Alle kan tilmelde sig med en bod – det er gratis at være med.

Dagen starter med fælles gratis morgenbord og måske en morgensang.

Om formiddagen er der er byvandring i Enslev, hvor man kan høre lidt om historien bag de forskellige gårde og huse i landsbyen.

Efter frokost afvikles anderæs i ådalen. Ænder købes i teltet inden afgang.

På festpladsen er der dagen igennem masser af aktiviteter. For børnene bliver der blandt andet hoppeborg og ansigtsmaling.

Efter fælles spisning fra kl. 18 er der musik og hygge i ølteltet.