Alternativet klar med kandidater i Nordsjælland
Spidskandidat er Christian Poll
Nu har det nystiftede parti Alternativet også fundet dets folketingskandidater i Nordsjælland.
Spidskandidat er Christian Poll og de tre tre lokale listekandidater, hvis navne kommer på stemmesedlen sammen med spidskandidatens, er Michael Arnskov fra Holte, Lasse Danielsen fra Helsingør og Bina Seff, som er fra Espergærde.
"Jeg er så glad for, at vi nu er i mål både med det formelle og med tre gode listekandidater. Vi trænger til at debattere politiske løsninger med danskerne efter et år med meget fokus på vælgererklæringer. Alternativet har over 100 medlemmer i Nordsjælland, og rigtig mange mennesker er nysgerrige omkring, hvad det er for et alternativ, vi vil præsentere for vælgerne ved årets folketingsvalg. Et alternativ, som vil arbejde for bæredygtighed - både miljømæssigt, økonomisk og socialt. Et parti, som vil arbejde med politik på en anden måde. En måde, hvor dialog og visionen om en ægte samarbejdsstat står i højsædet," siger Christian Poll.