Gospel-Workshop i Voldum
Voldum og Rud Sogne inviterer nu atter alle sangglade til Gospel-Workshop. I november 2013 samlede et tilsvarende arrangement under ledelse af Lene Johnsen 35 begejstrede deltagere. Denne gang er det den engagerede korleder Rune Herholdt fra Aarhus, der står i spidsen for workshoppen.
Han er uddannet som rytmisk sanger fra det Jyske Musikkonservatorium. Han er leder
af Jyllands største gospelkor Aarhus Gospel Singers, forsanger i Rune Herholdt & The Gospelbrothers og manden bag Gospelkirken i Aarhus.
Denne gang består workshoppen af to øveaftener og en gospelgudstjeneste. Øveaftenerne finder sted onsdag 18. marts og onsdag 25. marts, begge dage kl. 19.00-21.30 i Voldum Kirkehus. Gospelgudstjenesten finder sted palmesøndag søndag 29. marts kl. 16 i Voldum Kirke.
Alle velkomne. Gratis. Tilmelding senest 4. marts til Karin Grendslev.