Sandheden om Hammeluglerne?
Hammel har været på verdenskortet. Det skete i 1953 og skyldtes nogle luftbårne kræ.
Mange har hørt om, at der var noget for 50-60 år siden med, at Hammel havde nogle ugler, der boede ved kirken og om natten gik til angreb på mennesker.
Hvor meget er skrøne? Og hvor meget er facts?
FavrskovPosten har fundet fire sider om emnet i det amerikanske reader's digest fra juni 1953.
Vi laver et uddrag af historien. Sanddrueligheden må man selv bedømme.
De agressive ugler
Historien hedder: De aggressive ugler fra Hammel. Og den starter således:
En sommeraften var byrådsmedlemmerne på vej hjem efter et møde. De gik forbi kirkegården og pludseligt var der en snurren i luften. Hatte blev revet af og de fik skrammer. Det hele var ovre på få sekunder.
De herrer mødtes under en gadelampe og så på hinanden i rædsel. De havde blodige sår.
Byrådet i håndgemæng?
Så satte borgmesteren sig igennem: ”Hvad vil folk tænke? De tror, at vi har været fulde og kæmpet med hinanden."
Mændene besluttede så at deres familier skulle sværge tavshed, og mændene skulle holde sig inde nogle dage.
En bogbinder blev angrebet. Men så kom forklaringen. To mænd på vej over kirkegården så, at der var tale om ugler fra toppen af træerne.
Krigen blev mere og mere optrappet. Skolebestyreren og politibetjenten fik en tur.
Old Rusty
Borgmesteren bad landbrugsministeriet om tilladelse til at skyde de fredede ugler. Svaret lød: ”Nej, ikke skyde, men I kan stoppe hullerne til deres reder med cement.”
Beretningerne fortæller, at der var tale om flere ugler, hvoraf den ene, kaldet Old Rusty (rustfarvet), var kæmpe stor. En landmand kunne fortælle, at et sådant velvoksent kræ var smuttet ud af sit bur hos ham og fløjet væk.
Bevæbnet med hjælme, gasmasker og net forsøgte en flok unge mænd at indfange uglerne. Uglerne vandt stort.
En aften, hvor uglerne var på deres natlige jagt i Frijsenborg-skovene, lykkedes det at få lukket redehuller med cement, og derefter forsvandt uglerne simpelt hen.
Lykønskninger fra landbrugsministeriet fordi der ikke var brugt vold.
Nu krydsede hammelitterne fingre for at uglerne ikke kom tilbage. Det gjorde de nu alligevel. Også anføreren Old Rusty. Men han havde åbenbart fået sig en ny kone, og hun kunne tilsyneladende styre ham.