Fortsæt til indhold

Dissing, Dissing, Las og Dissing i intim koncert

Det er ikke hverdag, en levende legende kigger forbi - og har langt mere end 25 minutter endnu

Kultur og byliv
Erling Baastrup

En far, to sønner og en tilløber: Dissing, Dissing, Las og Dissing. Faderen er Povl, han fyldte 77 i januar, men han har ingen alder – eller også har han alle aldre. Siden 60'erne, hvor han var den kunstner, som mange danskere elskede at hade, er der løbet meget vand i åen, og Povl er nu blevet et brand, som rammer bredt, hvad enten der er tale om hans Benny Andersen fortolkninger, eller her, hvor han optræder sammen med de unge.

Kvartetten har eksisteret mere end 10 år, hvor Povl har turneret og skabt album sammen med sønnerne, Jonas og Rasmus og Las Nissen.

Intim koncert

De fire musikere skaber sammen fornem danskproget vise- og folkemusik med blues og rockreferencer. De mestrer sammen at formidle iørefaldende og originale sange der forener tekst og musik i veloplagte koncerter. Nu har kvartetten også taget Povls gamle sange på repertoiret, og det er noget der falder i publikums smag!!

Helt unikt kan man opleve kvartetten i en intim koncert på Regnbueskolen 11. april. Så her er altså chancen for at besøge Regnbueskolen, som man måske ikke kender i forvejen. Men antal billetter er begrænset.