Sidste pip fra påskekyllingen
Erling Baastrup
Traditionen blev holdt, da der fredag var fernisering foran og inde i InSide i Hammel. Børnehaverne var inviteret til at lave påskepynt, som så er blevet ophængt i træerne foran kulturhuset.
Der var delegationer fra Krudtuglen, Grævlingehulen og Engly. Sidstnævnte var lidt trykket ved situationen. "Næste påske er vi jo ikke med," lød det fra en af pædagogerne. Engly står nemlig for at blive udfaset. Det havde Engly så markeret ved et banner med teksten: "Sidste pip fra Engly."
Inde i foyeren var der sunde ting til munden og maven, og den gode gamle leg, hvor to deltagere forsøger at holde en fjer i luften længst muligt ved hjælp af pustende luft. Det så ud til at falde i god jord, selv om det ikke var digitaliseret.