Aarhus Kammerkor synger på Ulstrup Slot
jr
Ulstrup Slot slår atter dørene op til en Midsommerkoncert med Aarhus Kammerkor, der ifølge arrangørerne er et af Østjyllands absolut bedste og mest klangfulde kor.
Koncerten finder sted torsdag 15. juni klokken 19:30.
I første halvdel af koncerten vil Aarhus Kammerkor synge stemningsfulde klassiske korsatser. Herefter vil der være 20 minutters pause, hvor der bliver serveret et glas vin eller vand i slotsgården, så alle har mulighed for at nyde de smukke omgivelser på slottet.
Efter pausen bliver Aarhus Kammerkor mere moderne og rytmiske og synger danske slagere og udenlandske hits.
Entré 100 kroner inklusive et glas vin eller vand i pausen.