En forbandelse hvilede over Hotel Vigen

Succes har altid kredset som et adelsmærke omkring den legendariske Hotelejer Erik Gram-Sørensen, når han udlevede sine drømme. Derfor overraskede det ingen, at Ebeltoft kom på landkortet i sommeren 1969 med hans lancering af den første Molbo-Revy på Hotel Vigen. Det var i et kunstnerisk samarbejde med Hugo Herrestrup. Han satsede allerede fra starten højt med kendte kongelige og folkelige skuespillere som bl.a. Elith Foss, Elga Olga mm. og sejrede naturligvis.

Inden dette revyeventyr havde han de tre foregående år afholdt Sommerkabaret på Hotel Vigen med solistoptræden og sketches af mere eller mindre kendte komedianter. Jeg var i den periode kokkeelev på hotellet og har i min hukommelse desværre kun lagret få af disse kendisser: ´Pianisten Neumann, kongelig skuespiller Knud Rex, skuespiller Arne Weel og digteren Sigfred Petersen´. Af alle gjorde sidstnævnte mest indtryk på mig – både kunstnerisk og følelsesmæssigt.

Nyhavn

Sigfred Petersen blev i folkemunde betegnet som ’Den smilende Nyhavnsdigter’. Han var en meget ydmyg og smilende personlighed, der kastede al sin kærlighed på Nyhavn og miljøet omkring. Hans digterkunst, der umiddelbart godt kan betegnes som socialrealisme indhyllet i en romantisk sødme, er udsprunget af denne passion for området. I 1966 reciterede han fra scenen egne digte og fortalte om livet i Nyhavn. Jeg elsker hans smukke let-erotiske sprog-ekvilibristiske sekvenser i bl.a. følgende digte: ’Katinka, Katinka’ vers 1 (et forår har kærtegnet pigernes krop), ’Nu går våren gennem Nyhavn vers 1 (alle havnens søde piger drikker forårsguden til) og ’Skærslipperens forårssang’ vers 2 (med hende var det en fryd at bakse, thi vårens duft var i hendes skød). Smukkere kan man ikke lege med sproget. Desværre døde han allerede året efter 2. dec. 1967 kun 64 år gammel.

Knud Rex optrådte 1967 og døde ulykkeligvis også året efter 24. dec. kun 56 år gammel. Han forgreb sig altid på et megastort glas whisky tilført en friskåbnet østers en halv time før hver optræden for at bringe nerverne i ro. Måske en indirekte årsag til hans alt for korte liv.

For fulde huse

Molbo-Revyerne spillede videre med stor succes under Erik Gram-Sørensens ledelse til og med 1973 i Hotel Vigens smukke teatersal prydet med imponerende gyldne røde gobelinagtige tapeter. Desværre nedbrændte salen til grunden i firserne, så kun det nuværende område, hvor Café Sommerdrømme ligger i dag, overlevede.

Molbo-Revyen 1969 blev udelukkende bygget op omkring Elga Olga´s 40-års scenejubilæum med den udødelige klassiker Solitudevej’ som omdrejningspunkt – hendes ubestridte signatursang. Hun optrådte første gang med nummeret på Bakken i 1954. Elga Olga var med i Molbo-Revyen i 4 år og senere i Mols-Revyen i to år. Hun var et festligt og elskeligt menneske, som indimellem godt kunne blive lettere angrebet af primadonnanykker; men pyt, kunsten er i højsædet, så det bærer vi gerne over med.

I min tid som Køkkenchef på Hotel Vigen blev Molbo-Revyens store trækplaster i 1973 Hans W. Petersen – kendt fra utallige danske film, men for vi lokale måske mest ifm. hans helt unikke fortolkning af ’Ebeltoftvisen om Lodwig og Katrine. Det blev en dundrende succes. Skønt liden af størrelse var han en elskelig stilfuld herre med høj cigarføring, som alle holdt meget af. Han kunne lave de flotteste cigar-røgringe, man kan tænke sig. Hans W. Petersen var også den ubestridte verdensmester i håndtering og styring af hentehår – specielt i roligt vejr -, men den kraftige blæst fra Vigen blev ofte en større udfordring, som kunne være særdeles intimiderende. Desværre måtte også han lade Livet året efter sin optræden - den 23. april 1974. Der begyndte efterhånden at danne sig et mortalt mønster, som kunne lede tanken hen på en forbandelse over de optrædende på Hotel Vigen – kunstnerne blev forståeligt nok bange for at lade sig engagere i Ebeltoft. Måske netop derfor, at Hans W. Petersen tog Molbo-Revyen med sig i graven i 1974 for at redde fremtidige kunstnere fra denne skæbne.

Rå æggeblomme

Af andre store betydelige kunstnere fra perioden kan nævnes: Jørgen Ryg, Nat Russel, Gotha Andersen, Birgit Lystager, John Martinussen, Grethe Thordal mm. Sidstnævnte erindrer jeg altid skulle have et stort glas Champagne med en rå æggeblomme før hver optræden for at dulme nerverne og for at smøre sit guddommelige stemmebånd. Hun blev som bekendt senere gift med De Konservatives populære formand Poul Møller i 1990.

Sideløbende med Molbo-Revyen i 1973 lancerede Ove Mikkelsen samme år en parallel-revy på Femmøller Badehotel med skuespilleren Chris Thomas som Revydirektør. Den fik navnet ”Mols-Revyen”. Lidt overraskende spillede begge revyer hver dag for fulde huse.

Mols-Revyen kørte videre på traditionel vis med stor succes helt frem til og med 1978. Revyen i 1977 var lidt anderledes end de øvrige, da man forsøgte at kopiere konceptet ’The Good old Days’ fra Leeds i England. Det fungerede perfekt - det lykkedes at få mange gæster til at møde op udklædt i gammel stil. I 1984 overtog Ove Mikkelsens søn Femmøller Badehotel og omdannede det til Femmøller Efterskole, som bl.a. tilbyder fag som musik og teater; så på den måde lever revyen indirekte videre der.

Også Mols-Revyen kunne byde på en stjerne-regn af kunstnere som bl.a.: Elga Olga, Birgit Lystager, Wandy Tworek, Henning Hansen, Ole Søltoft, Jørgen Winckler, Peter Kitter, Birthe Kjær, Simon Rosenbaum, Jens Østerholm, Louis Miehe-Renard, Daimi og Jørgen Buckhøj, der i årene 1978-1982 blev ’verdensberømt’ i Danmark som Mads Skjern i Matador. Sig så ikke, at vi Molboer ikke kan fostre kommende verdensstjerner (Matador-serien er trods alt blevet sendt i mange lande).

Efter fem års pause blev Molbo-Revyen i 1979 og 1980 vakt til live igen på Hotel Hvide Hus i Ebeltoft. Der skulle herefter gå yderligere syv år, inden Molbo-Revyen for allersidste gang viste sit smukke ansigt frem – denne gang på Ebeltoft Parkhotel i 1987, 1988 og 1989.

Erik Gram-Sørensen fødte revyen i Ebeltoft, andre forsøgte at holde liv i barnet, og atter andre efter dem måtte for altid aflevere barnet til minderne om en glorværdig og mindeværdig æra i Ebeltofts kulturhistorie. Jeg vil med varme minder og stor glæde i sindet afslutte min revy-rejse her med visen ”Glemmer du, så husker jeg”, så smukt og rørende sunget af Liva Weel, som var gift med Arne Weel – én af de kunstnere, der var med til den vellykkede ”fødsel” på Hotel Vigen i 1966.