Jagtslottet - et minde om den sidste store herskabstid på Kalø

Jagtslottet ved Kalø knejser smukt på bakken med majudsigt til Bregnet Kirke, skovene, Kalø Slotsruin og vigen.

Det er opført i årene 1898-99 til tyske Martin Johan Jenisch, når han kom fra Tyskland med familie, gæster og tjenestefolk. Den tyske familie Jenisch ejede Kalø gods i årene fra 1824 til 1945.

Arkitekten var Hack Kampmann, der arbejdede sammen med maler og dekoratør Carl Hansen Reistrup.

I løbet af sommeren tilbyder Nationalparken guidede rundvisninger på Jagtslottet og til den nærliggende Karlsladen.

Første gang 11. juni.

Der er noget at glæde sig til.

Myter og Mols

Indenfor har maler og dekoratør Carl Hansen Reistrup udsmykket de fleste rum med motiver af dyr, naturen og motiver fra den nordiske mytologi.

Når man træder ind i hallen, mødes man således af dværge og Odins søn Vidar den Tavse. Han holder sig for sig selv og træner til Ragnarok. På førstesalen finder man også livets træ Yggdrasil. Træet voksede i verdens midte og havde rødder, som bredte sig til de forskellige verdener. Den ene rod nåede til Asgård, asernes hjem, den anden til Jotunheim med jætterne, og en tredje rod strakte sig til Hels dødsrige.

Fortsætter man videre ind i jagtstuen, er det særligt dyrelivet, der pryder væggene med billeder af rådyr, fugle, egern og grævling.

En særlig detalje, som findes i Jagtstuens kalkmalerier, er et selvportræt af maleren selv.

Den indvendige udsmykning er inspireret af naturen på Mols, således at uanset hvor man kiggede hen - om det var ud af vinduerne eller ind mod væggen - så havde man noget smukt at kigge på.

Det er Nationalpark Mols Bjerges frivillige, der viser rundt på slottet, og på den guidede tur fortæller de blandt andet om motiverne, og om hvordan livet har set ud på Jagtslottet.

Arkitekten bag

Hack Kampmann tegnede Jagtslotet. Han er også er arkitekten bag flere kendte bygninger i Aarhus. Han har blandt andet tegnet Aarhus Teater, Toldboden og Marselisborg Slot.

Ved de tre projekter har han dannet makkerpar med netop Carl Hansen Reistrup.

Hack Kampman er født i Ebeltoft i 1856 i Ebeltoft Gl. Præstegård. Hack Kampmanns far, sognepræst C. P. G. Kampmann var præst i Ebeltoft fra 1854 til 1863.

Han havde en del af sin opvækst i Ebeltoft, indtil familien, da han var 8 år gammel, flyttede til Hjørring.

Hack Kampmann gjorde svendestykke som murer, blev optaget på kunstakademiet og videreuddannede sig som arkitekt i Paris. Efter hjemkomsten vandt han den store guldmedalje for et projekt til et rådhus i København.

Hack Kampmann har som arkitekt været tilbage på hjemegnen og har sat flotte arkitektoniske aftryk, herunder den tidligere Amtstue, der nu rummer Glasmuseet i Ebeltoft, og Strandhuset ved Kalø Slotsruin, hvor Nationalpark Mols Bjerges sekretariat holder til.

1892-1920 var han kgl. bygningsinspektør for det nordlige Jylland, hvor han opførte de tidligere nævnte bygninger i Aarhus samt bygninger i bl.a. Viborg, Aalborg og Hjørring.

Hans gennembrudsværk blev Landsarkivets bygning i Viborg, som blev opført i årene 1889 til 1891 i italiensk nyrenæssance i røde mursten med en keramikudsmykning med alle by- og herredsvåben fra Nørrejylland.

Amtmandsboligen i Hjørring er et af Hack Kampmanns fineste bygningsanlæg med tilhørende have skabt til etaten omkring år 1900. Huset er fredet og indgår i Realdania By & Bygs samling af ca. 60 historiske ejendomme, som repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år og er med til at fremme den levende bygningskultur

I København stod han for udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek (1901-1906), og han fik i 1918 til opgave at opføre et nyt hovedsæde for Københavns Politi; efter hans død videreførte sønnen Hans Jørgen Kampmann (1889-1966) m.fl. arbejdet.

Køreladen

Et par hundrede meter fra Jagtslottet ligger den fredede Karsladen, der med sit enorme stråtag og imponerende bjælkekonstruktioner er et unikt eksempel på en gammel agerumslade med med køregange og porte i gavlene.

Bygningens navn stammer fra ca. 1930; den er opkaldt efter Karl Ladefoged (1868-1948, egl. Carl August Jensen) der var ansvarlig for kornmagasinerne.

I dag er Karlsladen indrettet som et lille besøgscenter, hvor man kan se de velbevarede egetræskonstruktioner i tre etager, der står som i 1727, da køreladen blev bygget.

Mindestenen

Tæt på Jagtslottet i Ringelmoseskoven møder man i et vejkryds et lille anlæg med en mindesten. Stenen er opsat over Kaløs ejer baron Wilhelm von Jenisch, der som tysk officer i Anden Verdenskrig deltog i besættelsen af Kreta og omkom ved en flyulykke midt under krigen, den 13. juli 1943.

Året efter blev der samlet ind blandt Kaløs medarbejdere til opsætning af stenen, og på årsdagen i 1944 blev den afsløret ved en lille højtidelighed, som også Kaløs nye ejer, Wilhelm von Jenischs yngre bror Johan von Jenisch, deltog i. Han gjorde på dette tidspunkt tjeneste i det tyske militære hovedkvarter i Silkeborg.

Indskriften fortæller, at ”I dyb beundring og taknemmelighed rejste arbejdere og funktionærer dette minde for Baron Wilhelm von Jenisch...«

»Med andre ord: midt under besættelsen, på et tidspunkt, hvor folkestrejken lige var overstået og de første større sabotageaktioner var løbet af stablen, samler man på Kalø ind til en mindesten over en faldet tysk officer!

Forklaringen er den loyalitet og respekt, den holstenske Jenisch-familie var omgærdet af på egnen lige fra familien over hundrede år tidligere havde købt det fallerede Kalø Gods og omdannet det til et mønstergods. Det betød smør på bordet for familierne på Røndeegnen. Den respekt kunne besættelsen åbenbart ikke rokke ved.

Jenisch-mindestenen i Ringelmoseskoven har helt sikkert ikke sin lige i dette land! Den står der som en næsten provokerende nuancering af de ellers meget sort-hvide opfattelser af besættelsestiden,« som lokalhistoriker Vilfred Friborg Hansen rammende har beskrevet det i et af sine mange lokalhistoriske nedslag.

Jenischslægtens tyske tilhørsforhold fik en skæbnesvanger betydning, da 2. Verdenskrig kom. Efter besættelsen blev al fjendtlig tysk ejendom i Danmark konfiskeret af den danske stat.

Overvejer fortsat

Århus Universitet fraflyttede lejemålet på Kalø Hovedgård primo april 2022.

Nationalpark Mols Bjerges sekretariat, som har haft fremlejet Jagtslottet fra Århus Universitet, fraflyttede ligeledes Jagtslottet sidste år og etablerede sekretariat/administration i Hack Kampmanns Strandhuset ved p-pladsen ved Kalø Slotsruin.

Jagtslottet administreres af Naturstyrelsen.

»Vi er i Naturstyrelsen i gang med overvejelser om, hvad der skal ske med de ledige bygninger på Kalø. Der er ingen konkrete planer for nuværende,« skrev skovridder Peter Brostrøm i en mail til Adresseavisen på avisens forespørgsel for et år siden.

Såvidt vides er overvejelserne fortsat i fuld gang.