Sløjt år i Fotorama
Danske film og børnefilm har domineret 2014. Forventningerne til 2015 er noget større.
Årets top ti over billetsalget i Fotorama i Hammel afslører, at 2014 var et sløjt filmår. Normalt kræves der et noget højere billetsalg for at komme med på listen.
”Det er generelt for hele branchen og ikke kun gældende for vores lokale biograf. Men heldigvis er der også en generel forventning om, at 2015 bliver meget bedre, i hvert fald er der mange lovende film på vej, fortæller Mie Henriksen fra biografen.
I endnu højere grad end ellers er listen domineret af danske film og/eller børnefilm. Det er kun Hobbitten, der ellers har formået at kile sig ind.
Toppen af hitlisten ser således ud:
Fasandræberne, 1122
Onkel Sofus vender tilbage, 902
Klassefesten 2 – begravelsen, 865
Krummerne – alt på spil, 667
Hobbitten, 621