Kom med på gåtur i Vissing overdrev
Biolog og naturvejleder Vibe Søndergaard er turleder og vil fortælle om den store artsrigdom i det kuperede terræn.
Kom med på gåtur i langsomt tempo i Vissing overdrev lørdag 10. juni kl. 13 til ca. 15.
Bag Feltengård ligger et naturmæssigt spændende overdrev. Her er kuperet, så det har været for besværlig at dyrke arealet. Derfor har husdyr har græsset langt tilbage i tiden. Det har givet plads til en større artsrigdom end normalt.
»Vi skal ud at opleve nogle af de mange arter i fuldt flor – høre om de kommende stier i området, nyde udsigten over ådalen og din medbragte kaffe,« lyder det fra turleder, biolog og naturvejleder Vibe Søndergaard, der i øvrigt opfordrer til, at man tager sine bedste vandresko på, da Vissing Overdrev er ret kuperet.
Der er mødested på Randersvej 65, 8370 Hadsten.
Turen er gratis og gerne tilmelding, men ikke nødvendigt.
Turen arrangeres i samarbejde med DN Favrskov og man kan læse mere om turen på facebook-gruppen Naturvejledning Favrskov. Man kan eventuelt også kontakte Vibe Søndergaard på 30 583 388.
Medbring: Tøj efter vejret, siddeunderlag, kaffe og snack til en god afslutning på turen.