Fortsæt til indhold

Retro-børnebog skrevet af mor og datter

’Mødet går slet ikke som forventet, for Mathilde slipper løs og bortfører Oskar’

Kultur og byliv
Af Joan Frisk

Billedkunstner og forfatter Kirsten Ruth Bjerre Mikkelsen fra Viby, Aarhus, og cand.mag i dansk Trine Bjerre Mikkelsen fra Hinnerup, der er mor og datter, skyder det nye år i gang med første bog i en retro-børnebogsserie om drengen Oskar - En helt almindelig dreng, der kommer ud for mange ualmindelige ting.

Ikke spor almindelig

“I huset bag den røde havelåge bor en dreng i stribet trøje, brune bukser og glatkæmmet hår. En dreng, der elsker sin tykke kat Sofus overalt på jorden, og hvis bedste menneske-ven er en pige”, fortæller forfatterne og fortsætter:
“Drengen hedder Oskar og er en helt almindelig dreng som elsker, når der sker noget spændende og ikke spor almindeligt. Og heldigvis for Oskar - Og knap så heldigt for hans forældre - kommer han ret tit ud for ualmindelige ting”.

Oksar og kæmpeaben

I den første trykte børnebog: 'Oskar & Kæmpeaben Mathilde' skal Oskar i cirkus med sin mor og far.
Noget han har glædet sig til meget længe, for i cirkus er kæmpeaben Mathilde. Men mødet med Mathilde går på ingen måder som forventet, for Mathilde slipper løs og bortfører Oskar.