Fortsæt til indhold

TV-journalist til sogneaften i Niær

Lidt af en institution inden for TV er Per Hansen efter 25 år på skærmen

Kultur og byliv
Erling Baastrup

Sogneaftenen i Niær Konfirmandstue torsdag 19. februar kl. 19.30 får besøg af journalist og programmedarbejder ved TV” Midt-Vest, Per Hansen, som gennem mere end 20 år har lavet TV-portrætter af herlige jyder. Det er et foredrag, der kalder på smilet og latteren, men også på eftertænksomheden.

”Blandt originaler og andet godtfolk” kalder han selv sit foredrag.

Per Hansen fortæller og viser filmklip med skæve personligheder, som han har mødt på sin vej. Tilhørerne stifter bekendtskab med Marie Bjerregaard i Vedersø. Marie var meget troende og en kvinde, der virkelig kunne sætte ord på livsglæden. Det bliver til mødet med manden, der boede mutters alene i en høstak, men ham kunne man nu godt blive klogere af at snakke med.
Smukke filmklip fra Thy og Thy-boere, der både spiller mundharpe og fortæller underfundigt om, hvorledes de ser på os - øvrige - danskere. Også Anne og Arne er med, De driver et landbrug med grise, får, høns og køer, som stadig håndmalkes altså de sidstnævnte.