Fortsæt til indhold

Smider bukser og lever

100 mænd i deres bedste alder gik til bords torsdag aften og spiste torsk og drak snaps. Helt uden kvinder

Kultur og byliv
Erling Baastrup

FAVRSKOV Der var ikke mange ledige kubikcentimeter i Lyngåhus sidste torsdag. Torskelauget holdt sin generalforsamling nummer 138 me3d tilhørende spisning. Kogt torsk med 15 slags tilbehør. Og sennepsovs – ikke noget med sauce her!
For første gang var antallet nået op på 100. Tyve flere ville gerne have været med, men alt var fyldt op. Og kontrakten på næste års møde 18. februar er underskrevet.
Overtorsken, Stig Andersen, holdt sin ret omfattende beretning. Af den fremgik følgende, som har inspireret til overskriften:
”Nogle kvindelige journalister har beskrevet vores generalforsamling og torskespisning meget kulørt og malerisk med f.eks. at nu smider torskelauget igen bukserne og lever! Hvordan kan de vide det? Kvinderne har jo ikke adgang til denne fest.”
Formanden kunne også fortælle, at Jeppe Aakjær havde beskæftiget sig med den tiltalende fisk. Endda på vers:

Der går vist tusind Torsk i Fjorden
Og tusind-tusind Torsk på jorden.
Og Danmark er et lidet land,
Og torsken har kun lidt forstand.
Og derfor gaar vort lykkespin
i torskebugter ud og ind.
Og derfor smælder torskehalen
I bondens gård og rigsdagssalen.
I skolens rum, ved smedens esse
På prædkestolen i vor presse.
Og snart er Danmarks faneklud
En torskehale, foldet ud.
De nordmænd overnorsker os
Men ingen overtorsker os!

Der arbejdes for føden.
Halustyik Janos er fra Ungarn. Det var hans første møde med denne specielle spise.
Jørgen Pedersen fra Lyngåhus havde igen overgået sig selv med tilbehør.
Overtorsken Stig Andersen.
Lækkert ser det ud.