Eyvind Nielsen om kirkekunst
Arkiv
Højskoleaftenerne i Hinnerup sognegård har i dette forår fokus på kirkekunst. Mandag 2. marts kl. 19 vil Eyvind Nielsen forsøge at begrunde kunstens nødvendighed og betydning, samt fremdrage nogle kriterier for kirkekunst og vil vise værker af bl.a. Joakim Skovgaard, Svend Havsteen-Mikkelsen, Maja-Lisa Engelhardt og flere andre. Efter en årrække som sognepræst ved Ravnsbjergkirken i Viby blev Eyvind Nielsen i 2004 fuldtidskunstner og har også skabt kirkekunst til flere kirker.