Madglade børn søges til Madskoler i Hadsten
gs
Det bliver med garanti festligt, når Madskoler inviterer børn fra Hadsten indenfor i skolekøkkenet på Bavnehøjskolen i uge 31. I år er temaet nemlig fødselsdag, da Madskoler fejrer at have eksisteret i 20 somre. Der er stadig ledige pladser.
Hos Madskoler tager børnene skeen i egen hånd og sender forældrene udenfor (køkken)døren. Sammen med frivillige instruktører kreerer de velsmagende retter, lærer om mad, kostråd, madspild og meget mere. Alle børn i 8-12-års alderen kan deltage, og undervisningen vil foregå i dagtimerne fra mandag til fredag på Bavnehøjskolen.
Madskoler arrangeres af foreningen 4H i et ikke kommercielt samarbejde med Landbrug & Fødevarer og REMA 1000.
Tilmelding sker på www.madskoler.dk