Pjerrot vil sætte verdensrekord i trylleri
Torsdags forsøger Pjerrot af udføre flere end 170 trylletricks på 60 minutter for at slå sin verdensrekord fra 2011
Det er fem år siden, at Pjerrot erobrede verdensrekorden. Nu vil han gøre det igen og forsøge slå sin egen verdensrekord i antal tryllenumre på 1 time. Pjerrot skal have ualmindeligt mange gode tricks i ærmet, hvis det skal lykkes ham at slå sin egen rekord. Hele 170 veludførte trylletricks blev det til på 60 minutter i 2011. Rekordforsøget bliver udført med stor omhu for hvert enkelt trick og med overvågning af en kompetent dommer. Det er nemlig ingen ringere end præsidenten for Magisk Cirkel, der vil dømme hvert enkelt trick for godkendt eller dumpet. Til hvert lille tryllenummer skal der ud over tricket også være en lille historie, der binder det hele sammen. Hvis historien ikke holder vand, eller er tricket for letkøbt, vender præsidenten tommelfingeren nedad, og Pjerrot må starte forfra med et nyt tryllenummer. Pjerrot tryller fra Bakkens Friluftsscene torsdag den 11. august klokken19. Gratis adgang. /peb