Fortsæt til indhold

Mange kalder mig stadig den nye Pjerrot

Bakkens nuværende Pjerrot og 20 års jubilar har 16.000 forestillinger bag sig på scenen

Kultur og byliv
Arkiv

jubilæum “Selvom 20 år er lang tid i samme job i dag, så udgør min tid mindre end en tiendedel af Pjerrots-figurens samlede tid på Dyrehavsbakken,” fortæller Kurt Flemming, alias Bakkens Pjerrot. Den hvide karakter har været fast inventar på Bakken, siden han kom fra Italien med commedia dell’arte i skikkelse af Giuseppe Casorti. “Der har været mange store Pjerrot-spillere gennem tiden, måske er det derfor, at jeg stadig bliver anset for ’ham den nye’. Men det passer nu temmelig godt til, at hvordan jeg har det med mit job. To dage er aldrig ens, selvom forestillingerne ligner hinanden på papiret,” siger Kurt Flemming.

Verdensrekord i tryl

Pjerrot markerede sit jubilæum med endnu en gang at slå verdensrekorden i timetryl - Hele 171 veludførte tricks på 60 minutter blev det til, da Pjerrot på Friluftsscenen udfordrede sin egen verdensrekord fra 2011. Ingen har kunnet slå rekorden - eller haft mod på at udfordre mesteren. Det passer Kurt Flemming ganske fint: “Jeg er et udpræget konkurrencemenneske - og det driver mig til at blive bedre og mere udholdende hele tiden. Jeg satser da også på at blive den Pjerrot, der holder længst tid på Bakken. Så vidt jeg ved, er rekorden her 26 år - så den er jeg kun syv år fra at slå!” jesl fakta Kurt Flemming 63 år Kommer fra Svendborg Bor om vinteren i Valby Startede med skuespil og gøgl som 10-årig Har taget uddannelse som mekaniker Har en datter, der arbejder som professionel bugtaler