Fortsæt til indhold

Folkekirken er ægte og helt uden Botox

I oktober er der valg til menighedsrådene. Men hvor er X-faktoren?

Kultur og byliv
Erling Baastrup

”I folkekirken drejer det sig om ægte følelser – ikke kunstige. Kirken har rynker og ar, men der er streg under, at det er ”folkets kirke”. Når vi snakker menighedsråd drejer det sig om ægte demokrati fra neden. Det er ikke en pave-kirke.” Det siger sognepræst Mette Mommsen, der bor i Røgen Præstegård.
Vi besøger hende for at høre, hvad menighedsrådene betyder.

Forvalter stor budget

”Det er mange penge, som menighedsrådet skal forvalte. Til lønninger til personalet og til driften af kirkerne. Hertil hører, at væres smukke kirker og kirkegårde skal vedligeholdes. Det er et stort ansvar at stå med,” siger Mette.
Det er ikke altid lige let at skaffe medlemmer til rådene. Derfor har man nu besluttet at lægge menighedsrådene i Sporup og Røgen sammen og gå fra 10 til seks personer.
”Det er mest 50-plus og mest gæve kvinder, der kommer i menighedsrådene. Kvinderne har nok et mere udviklet frivillighedsgen,” mener præsten.

Mette Mommsen konstraterer, at i menighedsrådet, hvor hun som præst er født medlem, er man saglige samtidig med, at man har det hyggeligt.

Lugter af magt

Kan man som præst ikke godt ønske sig så stor interesse, at der bliver kampvalg?
”Nej. Er der for mange interesserede, trækker sig frivilligt. Ved kampvalg lugter det af magt.”
Hvad betyder medlemmerne i menighedsråd for dig?
”De kommer med mange initiativer, men der skal være plads til kirkens kerneydelser. Det sjove må vi sortere i. Men folkekirken må også godt være underholdende.”
Mette forstår godt, at mange ikke stiller op, fordi det er et stort ansvar, og fordi det kræver et rimelig stort arbejde.
Orienteringsmøder om valget i løbet af september.