Ikaros kommer nu op på sin piedestal i skoven
Vi kan komme med en afsløring af de store: Røgen har gjort det igen.
En stor event finder sted i Røgen 24. september fra kl. 13.30, hvor alle er velkomne ved indgangen til skoven.
Den store skulptur og alle de små
”Vil du med i skoven og se mine smukke håndtag.” er titlen på det projekt, som har kørt gennem 2016 og som nu kulminerer. I foråret var der workshop med dans og bronzestøbning med gæster fra Burkina Faso, hvor der blev laves små figurer, der skal sidde på fundamentet til den nye Ikaros.
Selve ”statuen” bliver en bronzeudgave af skulpturen Ikaros, som den berømte billedhugger og maler Valdemar Foersom Hegndal har kreeret. Han har en søn i Røgen, Lars Hegndal, som har stillet figuren til rådighed.
Uropførelser og sopransang
Komponisten Karsten Vogel har skrevet et værk i fire satser, som vil blive uropført til indvielsen. Musikken spilles af Favrskov Musikskole, Århus Musikskole og Aarhus Concert Band og sopranen Maria Bordinggaard Ghahremani.
Hovedtaler er billedkunstneren Marit Benthe Norheim, kendt for skulpturskibene Life-boats, der som Ikaros er med Kulturhovedstad 2017,