Fortsæt til indhold

Lokal stand upper bliver inviteret med på scenen

To omrejsende fra Comedy Zoo indtager Hammel 5. oktober.

Kultur og byliv
Erling Baastrup

Som noget nyt bliver Hammel nu set efter i sømmene. Om det bliver en hyldest eller det modsatte, vil vise sig.
Det er Carsten Eskelund og Geo med Comedy Zoo on Tour, der gæster InSide i Hammel 5. oktober kl. 20

Lokal komiker?

Carsten Eskelund og Geo har kigger byen efter i kortene, når de går på scenen med deres betragtninger. Men de giver også plads til en lokal komiker. Hvis du har 5-10 minutters materiale og lyst til at underholde på hjemmebane, så kunne det blive dig. Skriv et par linjer om dig selv til EskeGeoTour@gmail.com.

Geo er veteran

Geo er en legende inden for dansk comedy. Hans mange dedikerede fans har de sidste 15 år kunnet følge hans udvikling fra det vildt gakkede til de mere seriøse emner. Geo formår at skabe begavet humor med personligt engagement og tilstrækkeligt alvorlige undertoner til at skabe eftertænksomhed.

Startede i 2012

Carsten Eskelund er en uhyre nærværende komiker, der ser det store i det små og formidler det på særdeles underholdende vis. Hans nysgerrighed indrager publikum.