Hinnerup-kanten

Med lokale Poul Aage Fogde tager vi en lille tur rundt i Hinnerup og omegn. Han har i mange år beskæftiget sig med den lokale historie.

Torvet i Hinnerup

Byrådet besluttede, at Hinnerup skulle have et synligt vartegn, der samtidig markerede, hvornår Hinnerup blev stationsby. Samarbejde med billedkunstner & professor Hein Heinsen om udformningen.- Tårnet, der har et stort, skråt hul langt oppe, er 10 m højt med en platform - 6 t rustfrit stål og 7 t kobber til begge dele, mens ægget foran er af bronze. Afsløret den 30. november 2006.

Et lyst hoved i byrådet fandt på, at den lysstråle, der går gennem hullet, skulle ramme ned på en kobberplade med en indskrift med datoen for banens indvielse i 1862, altså Hinnerups "fødselsdag".

Desværre blev indskriften ikke rigtig i første omgang, eller rettere, solens stråler ramte ikke pladen, så en ny blev lavet, her står der: "Her rammer solens stråler 4. september k. halv tre. På denne dag i 1862 begyndte den ordinære togdrift og Hinnerup blev til." Men banen blev faktisk indviet af kong Frederik VII den 3. september ... og Hinnerup havde eksisteret i århundreder som en lille landsby.

Niels Ebbesens væltede eg

Historien om Niels Ebbesen er velkendt - drabet på grev Gert i Randers natten mellem 1. og 2. april 1340 - han skal have haft en stor gård ved Norring, i Norring Riis - nu et ret ramponeret voldsted en primitiv udgravning. Et sagn siger, at NEs far plantede træet i glæde over sønnens fødsel, og en gammel tradition siger, at NE selv bandt sin hest ved et gammelt egetræ på stedet, før han og hans svende red til Randers.

Det smukke egetræ bukkede under for stormen i juni 1992, men får lov at ligge, hvor det faldt. Smuk naturlig løvskov - hvori der ligger ikke færre end 47 gravhøje fra bondestenalderen - Der er to gamle mindestene ved træets stub - Den ene nedlagt af disciple fra fra Århus Katedralskole - med navnet N(iels) Ebbesen, et C med en ulæselig indskrift indeni - sikkert kong Christian VI's monogram, samt året 1340.

Den anden på initiativ af lærer Outze fra Søften i anledning af Danmarks Befrielse i 1945 - elever fra Korsholm og Søften betalte 25 øre hver. Indskrift: 1/4 1340, Niels Ebbesen, 5/5 1945. De unge fra hele omegnen fejrede pinsen på stedet i en lang årrække.
Man finder stedet ved i landsbyen Norring at køre mod Riis. Efter et par kilometer kommer man til en skov. Her er der ved indgangen en P-plads til højre. Et sti på en kilometers penge fører til den faldne eg.

Mindet i Hinnerup

Ved indgangen til Hinnerup Bibliotek og Kulturhus ligger "Mindet", et lille anlæg med H,V, Bissens buste af den populære kong Frederik VII. Bustens sokkel bærer en indskrift med kongens fødselsdato 6. oktober 1808 og "Folkets Ven".

"Mindet" blev finansieret af en større gruppe borgere fra byen og omegnen på initiativ af byens Våbenbrødreforening, som fik sin egen mindesten med en indskrift fra folkevisen om frihedshelten fra Nørreris, Niels Ebbesen. Desuden er der en mindesten for Genforeningen 1920.med to hænder og teksten: "Velkommen Hjem. Nu vajer Dannebrog igen paa Dybbøl Banke".
Der blev holdt store folkefester her med deltagelse af tusindvis af mennesker.
Bag genforeningsstenen ses Poul Aage Fogde.

Dagmars Kilde

Sagnet fortæller, at kong Valdemar Sejrs dronning Dagmar (der kom fra Böhmen) rejste rundt i riget for at lære det og sine undersåtter at kende, og at hun gjorde ophold ved en kilde - muligvis en gammel helligkilde - i Vitten skov for at hendes følge og hestene kunne få noget at drikke.

Mindesmærket blev rejst i 1907 af den nationalt begejstrede digter Thor Lange, det har et stiliseret Dagmarkors øverst, og indskriften: Gud glæde dig i himlen, dronning Dagmar, og læske hver som tørster. "Her måtte dit folk til held ud over Danmark rinde velsignelsernes kildevæld".

Kilden er svær at finde, men på Klapskovvej fra Vitten finder man et stykke sydpå et skilt til kilden. Man går ad stien, indtil der dukker et cementrør op . Her drejer man til venstre. N 56.281069771064 E 9.99494990604429