Fortsæt til indhold

”Villads fra Valby” gæster Sløjfen

En familieforestilling, der kalder på det store grin hos både børn og voksne

Kultur og byliv
Erling Baastrup

De fleste kender efterhånden ”Villads fra Valby” fra Anne Sofie Hammers populære børnebøger. Derfor ved de fleste også godt, at Villads i bund og grund er en sød dreng. Han kan ikke finde på at lave ballade, men er til gengæld en mester i at få gode idéer.
Og så glemmer han ind imellem at tænke over, om de voksne mon også synes, at idéerne er så gode. Og det kan godt give en del ballade.

Louise Schouw Teater har skabt en forestilling, der viser hverdagens leg set med børneøjne. Og lige så uskyldig den er for børn, ligeså tåkrummende er den for voksne. Handlingen spejler til fulde børnenes egen hverdag med børnehave, skolestart, madpakker og mobiltelefoner, lyder det i en pressemeddelelse.

”Villads fra Valby” er for børn fra 5 år og naturligvis også voksne.